Gaa stille med dørene - The
wall have ears
En prodagandamønt (eller jeton) der blev præget under 2.
verdenskrig. Det er blevet mig fortalt at den bl.a. blev brugt når
personer sagde for meget til tyskerne - så endte denne mønt pludselig i lommen
på personen som advarsel. Tale er sølv og tavshed guld - især under krigen!
Hvis du ved mere om denne sjove, men også alvorlige, mønt er du velkommen til
at skrive til mig på e-mail:
mailto:abcoins@abcoins.dk
Flere mønter med smal og med
bred kant
I forlængelse af afsnittet med 5 kr. og 1 kr. med smal og
bred kant er der en læser der har gjort mig opmærksom på at også 25 øren Sieg
9 for et par år siden udkom i to udgaver, en med smal-, og en med bred kant.
For 25 øren's vedkommende menes det at forskellen skyldes forskelligt
prægetryk, men da læseren ikke har måleværktøj, der er nøjagtigt nok må det
blive ved gisninger. Se nedenstående fotos taget af Steen L. Eriksen.
Den Kgl. Mønt sælger guldmønter
Den Kgl. Mønt er startet med at sælge ud af sin
guldbeholdning. I første omgang er der 10 kr. 1917 og 20 kr. 1917 som sælges
til henholdsvis 700 kr. og 1.300 kr. Mønterne er ucirkulerede ca. kv. 0, og
særdeles billige i forhold til at købe dem direkte hos mønthandlerne.
Historien om guldmønterne (lånt fra Den Kgl. Mønt's
hjemmeside):
Den Kgl. Mønt fremstillede fra 1873 og frem til 1917
et betydeligt antal guldmønter. Hovedparten lå i Nationalbankens kælder, hvor
de skulle dække seddelomløbet og kunne veksles med sedler. Ved indførelsen af
kronemøntfoden i 1875 blev møntsystemet nemlig baseret på guld, og pengesedler
kunne omveksles til guld til en fast pris på 2.480 kr. pr. kg. fint guld. I
Møntloven blev det fastsat, at der skulle udmøntes guldmønter lydende på 10
kroner og 20 kroner, således at sedler let kunne omveksles til guld. Den
mindste pengeseddel havde ved møntlovens vedtagelse nemlig en pålydende værdi
på 10 kroner. Under 1. verdenskrig blev muligheden for guldombytningen ophævet
og er ikke siden blevet genindført. Nationalbanken har derfor lige siden haft
en stor mængde guldmønter liggende, og langt de fleste har aldrig været uden
for Nationalbanken.
Hvilke årgange bliver de næste der kommer til salg? Der er
også præget 20 kr. guldmønter i årene 1926, 1927, 1930 og 1931, men hvor mange
ved ingen tilsyneladende. Der er kommet enkelte ud som er meget attraktive og
dermed meget dyre. De bliver handlet for mellem 30.000 kr. og 50.000 kr. MEN
hvor mange ligger Den Kgl. Mønt inde med? Nogle mener der er rigtigt mange -
kommer disse til salg næste gang Den Kgl. Mønt sælger ud af guldreserverne?
Den bliver spændende at følge. Læse mere på
Den Kgl. Mønt.
Den sidste 25 øre i
Proof-udgave
I forbindelse med at 25 øren afskaffes og efter den 1.
oktober 2008 ikke mere er lovlig betalingsmiddel udgiver Den Kgl. Mønt en
særlig fin udgave præget i Proof kvalitet/Medaljepræg. Mønten kan købes for 25
kr. hos Den Kgl. Mønt. Årsagen til at mønten afskaffes, er at inflationen har
gjort at den stort set ikke mere benyttessom betalingsmiddel - der er bare
ikke mere der kan købes for en flad 25 øre. Samtidig er den blever for dyr at
fremstille.
1 kr. 1973 med smal og med
bred kant
Som de fleste møntsamlere ved blev 5 kr. 1973 præget i 2
varianter - en med smal kant og en med bred kant. Der blev stort set præget
lige mange af hver. MEN hvad de færreste ved blev også 1 kr. 1973 præget i
disse 2 varianter, hvor den med bred kant forekommer sjældent. Hovedårsagen
til at det kun er 5 kr. der er almindelig kendt, er at Sieg's møntkatalog
alene omtaler 5 kr. Hvorfor 1 kr. 1973 med bred kant skal være en
"hemmelighed" ved jeg ikke, men når man (Sieg) syntes at 5 kr. skal opføres og
værdiangives i begge varianter bør begge varianter af 1 kr. ligeledes
medtages. Det kunne jo være at der derved fremkom en sjælden og dyr mønt af
nyere årgang, hvilket kunne skabe medieopmærksomhed om møntsamlerneverdenen og
dermed flere møntsamlere af yngre årgange. De sidste lidt sjældnere årgange er
5 kr. 1969 og 10 øre 1959. Godt nok forsøger Den Kgl. Mønt at skabe mere
interesse om Danmarks mønter ved at udgive alle mulige temamønter, men sjældne
bliver de aldrig, da der præges over 1 mio. stk. af hver. Hvis der nogle
læsere der kan bidrage med flere oplysninger om denne eller andre interessante
varianter er indlæg meget velkomne. Ligeledes hvis du har et billede af en 1
kr. 1973 med bred kant. skriv venligst på e-mail:
mailto:abcoins@abcoins.dk
Nye
Danske Mønter
Den Kgl. Mønt har side 2002 udsendt en hel del temamønter.
Formålet iflg. Den Kgl. Mønt var at gøre det mere interessant at få en mønt i
hånden. Det interessante er at der stort set ikke er nogen i omløb, selv om
der bliver præget omkring 1 mio. stk. af hver. Når menigmand får en i hånden,
bliver den lagt i skuffen, da den jo ser anderledes og også flottere ud end de
almindelige (og så kan det jo være den bliver mere værd med tiden). Hvisdu
løbende vil følge med i de nye udsendelser, har Theis Rune lavet en hjemmeside
www.rune.dk, derudover er Den Kgl. Mønt's
hjemmesiden også er godt sted at lede:
http://www.kgl-moent.dk/
Det startede med Tårnmønterne, som blev præget mellem
2002 og 2007 som 20 kr. mønter. Tårne blev valgt som tema, fordi de
repræsenterer nationale og historiske symboler. Den føste var Århus Rådhustårn
efterfuldt af Børsens Dragetårn, Christiansborg Slotstårn, Gådetårnet, Svaneke
Vandtårn, Landet Kirke, Nólsoy Fyr, Gråsten Slot, Tre Brødre og til sidst
Københavns Rådhustårn. Alle mønterne blev i 2007 udsendt i samlemappe som et
samlet sæt præget i ekstra flot stempelglanskvalitet.
Den pæneste og mest vellykkede mønt blev efter min mening
Christiansborg Slotstårn - se foto fra Den Kgl. Mønt.
Den næste temamønt var Eventyrmønterne inspireret af
H.C. Andersens eventyr. De blev udsendt i årene 2005 til 2007 i 5 forskellige
versioner - henholdsvis Den Grimme Ælling, Den Lille Havfrue, Skyggen,
Snedronningen og Nattergalen. Denne gang blev hver mønt præget 3 forskellige
udgaver af 10 kr. mønten - en almindelig i aluminiumsbronze, en i sølv og en i
guld. Guldmønten var den første officielle guldmønt siden 1931. Her er Den
Lille Havfrue min foretrukne - se foto fra Den Kgl. Mønt.
Den tredje serie er Polarmønter, som udsendes i
anledning af Det Internationale Polarår 2007-09 med motiver fra
polarområderne. Den 26. marts 2007 blev den første polarmønt med Isbjørn
udsendt, den anden med Sirius udkom 26. februar 2008 og den sidste udsendes i
2009. Denne gang valgte Den Kgl. Mønt at udsende den i 3 forskellige
nominaler - en 10 kr. i aluminiumsbronze, en 100 kr. i sølv og en 1.000 kr. i
Grønlandsk guld udvundet fra guldminen Nalunaqved Nanortalik, som også
leverede guld til kronprinseparrets vielsesringe. Her vises sølvversionen af
Isbjørnen.
Skibsmønter blev Den Kgl. Mønts fjerde temaserie. Nu
ser det ud til at de ikke rigtigt ved hvad de vil med temamønterne. Det er
ikke besluttet hvor mange typer der skal udsendes - 10 - 12 forskellige mønter
gættes der på. Der er p.t. præget en med Vædderen og en med Fregatten Jylland.
Disse bliver alene præget som 20 kr. mønter i aluminiumsbronze.
Lidt om
at leve livet rigtigt - også som møntsamler
En gruppe ledere havde valgt at tage et dyrt kursus for at
blive bedre til at styre deres tid.
Der var helt stille i lokalet, da dagens første underviser
skridtede ind i det. Han var en aldrende professor med et udseende, som vi
finder helt typisk, dvs. slidt, mørk jakke, mørke bukser med en smule knæ i,
flade, slidte sko og hat.
Eleverne spærrede imidlertid øjnene op, da de så, hvad
professoren bar under armen i stedet for den ventede, slidte mappe,
indeholdende papirer og notater til brug i undervisningen. Der var nemlig
ingen mappe.
I stedet bar professoren en stor glaskrukke under armen. Det
så nærmest ud som om, at han distræt havde taget fejl af guldfiske-akvariet og
attaché-tasken. Professoren stillede glaskrukken fra sig, kiggede kort op og
mumlede et "goddag" til sin ivrigt ventende flok, der svarede i kor: Goddag!
Uden at sige en lyd samlede professoren nogle store sten op
fra under bordet og begyndte at putte dem i glaskrukken. En efter en anbragte
han dem, indtil der ikke var plads til en eneste sten mere i krukken.
- "Er krukken fyldt?", spurgte han sine elever, der
dygtige og uden tøven svarede i kor: "Ja!" - "I tager fejl", sagde
professoren, og herefter tog han nogle småsten frem fra under bordet. Han
hældte dem i krukken, og de raslede ned imellem de store sten og lagde sig på
bunden. Herefter fyldte han op, til der ikke var plads til flere småsten.
- "Er den fyldt nu?", spurgte han igen forsamlingen. Kun en
eneste elev turde svare. "Næh ...", sagde han. - "Det er rigtigt", svarede
professoren, der nu tog en lille sæk sand frem fra under bordet. Han hældte
sandet ned over de små og store sten, og sandet dryssede ned imellem dem.
Professoren blev ved med at fylde i, til der ikke kunne være så meget som et
sandkorn mere i krukken. Denne gang var klassen ikke i tvivl. De svarede alle
et højt, klart og tydeligt "Nej" til lærerens tilbagevendende spørgsmål.
Professoren tog vandkanden, der var stillet frem til ham, så han ikke skulle
blive tør i halsen af at tale for meget. I stedet for at drikke vandet hældte
han det over sandet og stenene i krukken, lige til det nåede randen.
- "Nu er krukken fyldt", sagde professoren og kiggede
direkte på sine elever. "Hvad kan I så lære af det?" Den samme unge
mand, som havde været den første til at turde svare "nej", tænkte på emnet for
dagens undervisning, tidsstyring, og svarede: - "Det betyder, at uanset hvor
fyldt vores kalender er, så er der altid plads til flere aftaler og opgaver."
Han smilede stolt til sine kolleger over dette brilliante svar, men mundvigene
røg hurtigt nedad, da han hørte professoren svare:
- "Nej, det er ikke rigtigt. Det, I skal lære af dagens
lektion, er, at I altid skal fylde jeres store sten i krukken først. Hvis I
fylder den op med vand, sand og småsten, vil I ikke senere kunne klemme de
store sten ned i. Derfor skal I starte med de store sten.
Nu skal I gøre op med jer selv, hvad der er jeres store
sten. Start med at tage jer af de store ting i livet, og fyld det bagefter op
med småstenene, sandet og vandet." Og med disse ord forlod professoren
lokalet. Nu har du også fået historien. Tænk over, hvad der er dine store
sten. Er det din familie? Er det din kæreste? Dine forældre? Dit daglige
arbejde? Eller bare inden for arbejdet, hvad er her dine store sten? Dine
største kunder? Skrivning til hjemmesiden/bloggen? Salg af mønter?
Uanset hvad du finder ud af, så tag dig af dine store sten
først. Sørg for, at dit livs krukke er fyldt op med dine store sten, før du
fylder småsten, sand og vand over. Fyld ikke dit liv med ligegyldigheder, men
det væsentlige, og herefter kan du fylde "hullerne" med mindre vigtige ting.
Det kan godt være at møntsamleriet ikke er det vigtigste, selv om det er det
sjoveste i livet!
1
skilling 1771
Tilbage i 1969 var jeg som 10 årig på sommerferie på
Bornholm med mine forældre i et lejet sommerhus. I vindueskarmen fandt jeg en
1 skilling 1771, og dermed var min interesse for numismatikkens forunderlige
verden skabt. Jeg var sikker på at en så gammel mønt var meget sjælden og
dermed også meget værd. Men som de fleste møntsamlere ved er 1 skilling 1771
en af de årgange, der er præget i flest eksemplarer -
ca. 55 mio. stk.
Stort set alle møntsamlere har et eksemplar af denne mønt,
og på grund af dens mangfoldighed og stempelskærernes variation ved
fremstillingen af stemplerne, er der masser af typer og stavefejlsvarianter at
studere. Derudover er denne mønt karakteriseret ved at selv om der står
årstallet 1771 på den, er den præget i årene 1771 til 1785. Grunden til at den
blev præget i et så stort omfang, var bl.a. at mønten var underlødig, dvs. at
der var en hurtigt fortjeneste ved at præge så mange, derudover blev der
konfiskeret et stort antal brændevinskedler, som kunne benyttes som møntmetal.
Mønten blev brugt som skillemønt i mange år, men på grund at en meget høj
inflation og mangel på møntmetal blev den i 1812 benyttet som blanket til
prægning af 12 skilling 1812. Denne overstempling kan ofte tydeligt ses på
denne mønt. Derudover blev den anvendt til utallige uofficielle formål, der
kan bl.a. nævnes:
- Lykkeskilling på grund af de mange 7-taller (4 i alt)
- Smædemønt, hvor det meste af mønten blev slebet ned og derefter ridset,
så den ligner det rare sted på en kvinde (se mere på
Dansk Mønt)
- Love-Token, hvor den ene side blev slebet helt ned og graveret med
navne mv.
- Kontramandering
Hvis du vil vide mere om denne mønt har Frank Pedersen
skrevet en rigtigt god bog om den. Du kan se en anmeldelse på
Dansk Mønt.
5 øre
1926 i bronce
Denne mønt var ikke opgivet i nogle møntkataloger i mange år
efter prægningen, da ingen anede den overhovet fandtes. Den historie jeg har
fået gennem samtaler hos flere møntsamlere og -handlere lyder således. Engang
i 1970'erne ringer en mand fra Odense til en Københavnsk mønthandler for at
spørge til værdien af en mønt han har fundet i en cigaræske, som han havde
arvet fra sin far. Han kunne ikke finde mønten i møntkataloger, hvilket jo
skyldes at ingen vidste den var præget i denne årgang. Mønthandleren var meget
mistroisk, da det tit sker at der bliver ringet til ham med "nye unikke"
eksemplarer af ikke eksisterende mønter. Derfor var han sikker på at det var
en svensk eller norsk 5 øre fra 1926, hvilket han prøvede at overbevise manden
om. Telefonsamtalen sluttede uden resultat, og mønthandleren havde lykkeligt
glemt alt om det, da manden et par uger efter kom ind i butikken og viste ham
den ikke-eksisterende 5 øre 1926 i bronce. Mønthandleren måtte give ham ret i
det var en dansk 5 øre 1926. Spørgsmålet var nu om den var ægte eller falsk.
Mønten var en del slidt efter en del års brug, hvilket gjorde at
sandsynligheden for den var falsk var lille. Den blev efterfølgende undersøgt
grundigt af Den Kgl. Mønt, som erklærede at den var ægte, og at det må have
været en prøvemønt, som fejlagtigt var kommet i cirkulation. Mønten er senest
blevet handlet på auktion hos Thomas Høiland Auktioner den 17/11-2000 for
75.000 kr. i hammerslag (93.750 kr. inkl. salær). Senere er dukket endnu en
op, så der nu findes 2 ægte eksemplarer derudover findes nogle forfalskninger.
|
 |
